Future Patient på Landskursus for Kardiologiske Sygeplejersker

Mandag d 13. november deltog Future Patient – telerehabilitering af hjertesvigtspatienter, med et indlæg på Landskonference for kardiologiske sygeplejersker på Comwell i Middelfart. Der deltog omkring 150 kardiologiske sygeplejersker fra hele landet. Oplægsholdere var Marianne Lønvig, afdelingssygeplejerske Hjerteklinikken, Regionshospitalet Viborg, Malene Hollingdal, overlæge Hjertesygdomme Regionshospitalet Viborg, Phd studerende Søren Sleth, AAU og patient Tina Møller. Projektsygeplejerske Lene Horsfeldt deltog ligeledes i panelet ved fremlæggelsen af projektet.

Der var stor interesse for projektet og spørgelysten var enorm, ikke mindst patientens fortælling om sit hjertesvigtsforløb og medvirken i Future Patient, vakte stor anerkendelse og bidrog til en livlig debat og positiv feedback.

Alt i alt en spændende og inspirerende dag, hvor Future Patient var genstand for megen omtale.

Yderligere information om Landskursus 2017.