Bevilling til Telepalliation

Vi har netop fået støtte fra Knæk Cancer / Kræftens Bekæmpelse til forskningsprojektet: ”Telepalliation – øget livskvalitet og tryghed for patienter i palliation og pårørende”.

Kræftens Bekæmpelse logo

Gennem samskabelse med patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, studerende i Klinisk Videnskab og Teknologi, AAU, og forskere har vi udviklet en interaktiv platform til patienter i palliation og deres pårørende, TelePal.dk. Vi skal teste platformen i et randomiseret forsøg med 182 patienter.

Parter i projektet er det Palliative Team, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg; CIMT Odense Universitetshospital og Laboratoriet for Velfærdsteknologi – Telesundhed & Telerehabilitering på Aalborg Universitet. Vi glæder os til at komme igang 1. januar 2021.