Hvordan kan dyrlægen arbejde med telerehabilitering i smådyrs- og hesteklinikken?

Fredag den 6. oktober holdt Den Danske Dyrlægeforening generalforsamling på Vingstedcentret ved Vejle. Birthe Dinesen havde fornøjelsen af at give indlæg om telesundhed og telerehabilitering i sundhedsvæsenet som inspiration for dyrlægerne. Gennemgang af den videnskabelige litteratur inden for veterinærområdet viser, at brug af telemedicin stadigvæk er i sin vorden i Danmark og internationalt dog er der begyndt at blive udviklet aktivitets trackere til heste og hunde og videoløsninger er i brug. Det bliver spændende at følge området i årene fremover.

Læs om resultater fra Teledi@log – telerehabilitering af hjertepatienter

Styregruppen for Teledi@log projektet har ønsket at viderebringe resultater fra projek- tet til en bredere kreds med henblik på, at de gode resultater fra projektet kan skabe inspiration for implementering af telerehabiliteringsprogrammer for hjertepatienter i samarbejde mellem hjerteafdelinger og sundhedscentre i Danmark.

Vores resultater har vist, når vi planlægger en individuel rehabilitering for hjertepatienter kombineret med brug af ny teknologi, kan vi få flere hjertepatienter til at deltage aktivt i rehabilitering. Hjertepatienterne synes, at telerehabilitering er et lige så godt alternativ som genoptræning på et sygehus eller i et kommunalt sundhedscenter. Vi håber, at resultaterne fra projektet kan være til inspiration for fremtidig rehabilitering af hjertepatienter i Danmark og internationalt.

Vi vil opfordre interesserede til at se video om Teledi@log på YouTube, og læse om projektet på www.teledialog.dk.

Teledialog Pjece 2016