Ny artikel om telerehabilitering af patienter med atrieflimren

Gennem samskabelse med patienter med atrieflimren (AF), pårørende, sundhedsprofessionelle og forskere har vi udviklet og pilottestet et tværsektorielt telerehabiliteringsprogram (TP) til patienter med AF.

Vi har lige fået publiceret vores artikel: “The Danish Future Patient Telerehabilitation Program for Patients With Atrial Fibrillation: Design and Pilot Study in Collaboration With Patients and Their Spouses” med resultater fra pilotstudiet.

Samlet set var patienter med AF og deres ægtefæller positive over for deltagelse i TP bestående af monitorering (hjerterytme, skridt, søvn puls, og blodtryk), en interaktiv webbaseret Hjerteportal.dk sammen med uddannelse på sundhedscenter. Patienter med AF og deres ægtefæller fandt TP nyttigt, især fordi det skabte en øget følelse af tryghed, forbedret deres viden om mestring af symptomer og gave dem en følelse af at tilhøre et fællesskab med andre patienter med AF, ægtefæller og sundhedsprofessionelle. For at vurdere de fulde fordele ved FP-AF skal TP testes i et randomiseret kontrolleret studie. Vi søger funding hertil. Aage og Johanne Louis Hansens Fond har støttet projektet, hvilket vi takker mange gange for.

Artiklen kan ses her

Resultater fra LOVOT forsøg

LOVOTs

I forsøget accepterede hovedparten af beboere med demens på plejecentre den sociale robot LOVOT, mens enkelte beboere ikke viste interesse for eller accept af LOVOT. LOVOT havde en afledende effekt og skabte ro hos urolige beboere, åbnede op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere, skabte glæde i nuet og havde en underholdningsværdi. LOVOT skabte ikke effekt på social trivsel over tid, men gav enkelte beboere et pusterum i hverdagen og fremkaldte omsorgsfølelser. LOVOT blev af nogle beboere anset som et dyr og værende uforpligtigende. Enkelte beboere blevet overstimuleret af følelser efter samværet med robotten og havde derfor ikke gavn af samværet med robotten.

Plejepersonalet accepterede den sociale robot og beskriver LOVOTs kunstige adfærd som naturlig. Plejepersonalet så LOVOT som et kommunikationsværktøj, som kunne stimulere, skabe tryghed og åbne op for dialog med beboere med demens samt forebygge hudsult. Personalet oplevede LOVOT som brugervenlig. Pårørende udtrykte ”etisk utryghed” over for kunstig intelligens i en social robot inden opstart af forsøget. Denne utryghed blev dog nedtonet gennem forsøget, når de pårørende oplevede positive situationer i samværet mellem LOVOT og deres demente pårørende. Der er brug for mere forskning i, hvordan sociale robotter kan bruges mere målrettet i arbejdet med beboere med demens på plejecentre.

Rapporten kan hentes her

LOVOT gør en forskel…

LOVOT i TV2 Nyheder

Resultater fra forsøg med den sociale robot LOVOT til borgere med demens blev omtalt i TV 2 Nyhederne torsdag den 8. juli (TV2 Play kl 21.30, 17 minutter inde i udsendelsen – kræver abonnement).

Future Patient konference: Hjertesvigt og forkammer-flimmer, 16. sep.

SAVE THE DATE – Online Konference:

Future Patient – telerehabilitering af patienter med hjertesvigt & forkammerflimmer

Future Patient – telerehabilitering af patienter med hjertesvigt & forkammerflimmer

Torsdag d. 16. september 2021 kl. 13.00-15.30 
– det er gratis at deltage.

Bliv inspireret til fremtidens rehabilitering af hjertepatienter med brug af ny teknologi og deltag i den virtuelle konference om forskningsprojektet.

Læs mere i vedlagte flyer – endeligt program offentliggøres i august: Se her.