Future Patient er på Folkemødet 2017

Forskere fra Laboratorie for Velfærdsteknologi inviterer til paneldiskussion på Folkemødet. Debatten fokuserer på patienters deltagelse i og forventninger til fremtidens velfærdsteknologier.

Torsdag d. 15. juni afholdes to sessioner i Sverigesvejs Eventtelt (F21):

Self-tracking teknologi sætter hjertepatienter i førersædet
Tid: 13:45-14:45

Sundhedsvæsen, disruption og ny teknologi
Tid: 15:00-16:00

Download Flyer og Postkort.

Hold dig opdateret her på siden – og på Twitter

Future Patient er på Forskningens Døgn

Kom og se hvordan fremtidens hjertepatient kan holde øje med egen sygdom vha. ny teknologi (stand 9).

Program

Forskningens Døgn 27. april 2017, 16.00-19.00
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Allé 4
8800 Viborg

Invitation til gæsteforelæsning: Fortæl, forsker, fortæl

Tid: Torsdag 11. maj 2017 kl 14.00-15.00
Sted: Lokale A4-106, Fredrik Bajers Vej 7A, Aalborg Universitet, 9220 Aalborg

Laboratoriet for Velfærdsteknologi, SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet er vært ved gæsteforelæsning ved Charlotte Strøm, læge, PhD og journalist om forskningsformidling gennem medierne.
Viden forpligter. Forskere har brug for at forklare omverdenen om deres forskning. Det gør de gennem videnskabelige publikationer, men når det kommer til at udbrede forskningen til almindelige mennesker, halter det mere. For mange forskere bryder sig slet ikke om at tale med journalister, fordi de frygter, at deres historie, stikker af i retninger, de ikke kan forlige sig med.

Charlotte Strøm vil fortælle om, hvordan man som forsker kan lykkes med at kommunikere med og gennem journalister. Og hun giver et indblik i, hvordan journalister arbejder for at klæde forskere bedre på til samarbejdet med journalister om at formidle forskningen.

Alle er velkomne til gæsteforelæsningen. Forelæsningen holdes på dansk.

Forelæsningen kan ses her.

Venlig hilsen
Birthe Dinesen
Lektor & Leder af Laboratoriet for Velfærdsteknologi – Telesundhed & Telerehabilitering
SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Aalborg Universitet

Invitation: Workshop om velfærdsteknologier til psykisk sårbare borgere

Kom og deltag i en workshop med fokus på udvikling af fremtidens teknologer på handicap- og socialområdet. Formål med workshoppen er at:

  • Præsentere foreløbige resultater fra Videostøtte-projektet til psykisk sårbare borgere i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Viewcare og Aalborg Universitet (AAU)
  • Udvikle ideer sammen med jer til nye innovations- forskningsprojekter inden for velfærdsteknologier på handicap- og socialområdet.

Videostøtte-projektet fra Esbjerg Kommune bliver afrapporteret i disse måneder for at gå i drift snarligt. Projektet er et eksempel på, hvordan teknologi og recovery af psykisk sårbare borgere kan smelte sammen og skabe nye muligheder for borgere og personale. På workshoppen vil vi præsentere projektet, foreløbige resultater, og en borger vil komme og fortælle om, hvordan hun ved hjælp af Videostøtten er flyttet fra institution til egen bolig.

Invitation og Program som PDF

Målgruppe

Medarbejdere, ledere og velfærdsteknologikonsulenter indenfor handicap- og socialområdet i kommuner
og regioner.

Tid & Sted

København tirsdag den 18. april 2017 kl. 13.00-16.00
Lokale 1.001, Aalborg Universitet, Campus København Sydhavnen, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Esbjerg, tirsdag den 25. april 2017 kl. 13.00-16.00
Lokale B 202, Aalborg Universitet, Campus Esbjerg, Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg

Pris for deltagelse

Det er gratis at deltage, men der opkræves no-show gebyr på 250 kroner ved udeblivelse.

Tilmelding

  • Tirsdag d 18. april i København
    (Afsluttet)
  • Tirsdag d 25. april i Esbjerg
    (Afsluttet)

Future Patient og Videostøtten præsenteres på Med-e-Tel

Future Patient og Videostøtten præsenteres på Med-e-Tel den 5-7 april 2017 i Luxembourg

PhD studerende Claus Østergaard har fået optaget et abstract og skal holde oplæg om resultater fra Videostøtten for psykisk sårbare borgere i Esbjerg Kommune:

Tele-social-rehabilitation as a tool for individualised recovery programs for citizens with mental illness. / Østergaard, Claus Ugilt; Dinesen, Birthe Irene. 2017. Abstract from Med-e-Tel, International Society for Telemedicine & eHealth, ISfTeH, Luxembourg, Luxemborg.

Birthe Dinesen presenting af Med-e-TelLektor Birthe Dinesen har fået optaget abstract og skal holde oplæg om de første resultater fra Future Patient – telerehabilitering af borgere med hjertesvigt:

Development and pilot test of a telerehabilitation program for patients with heart failure : the Future Patient project . / Dinesen, Birthe; Spindler, Helle; Leth, Søren; Hansen, John; Refsgaard, Jens; Hollindal, Malene. 2017. Abstract from Med-e-Tel, International Society for Telemedicine & eHealth, ISfTeH, Luxembourg, Luxemborg.

Herudover bliver Future Patient-telerehabilitering af borgere med hjertesvigt præsenteret på en workshop om telecardiology

Stand

I forbindelse med konferencen vil der være en stand fra Laboratoriet for Velfærdsteknologi og TTRN.

TTRN Logo

Følg konferencen på dette link https://www.medetel.eu/

Netværksmøde i Lungeforeningen

12. januar 2017 er der netværksmøde i Lungeforeningen med fokus på telemedicin og telerehabilitering.

Der vil bl.a. være oplæg om “Telerehabilitering – potentiale og udbredelse” ved

  • Birthe Dinesen, Lektor, Laboratoriet for Velfærdsteknologi – Telesundhed & Telerehabilitering, Aalborg Universitet
  • Charlotte Thysen, sygeplejerske, Esbjerg Sundhedscenter Højvang
  • Line Kloster Hunderup, fysioterapeut, Esbjerg Sundhedscenter Højvang

Hvis du har spørgsmål til netværksmødet, skal du være meget velkommen til at kontakte sekretær i Lungeforeningen Cille Gad Malm på info@lunge.dk.

Temamøde, Nordjysk Netværk for Velfærdsteknologi

Invitation til at møde forskere fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet/EIR:

Det er lykkedes at samle en række spændende forskere, som vil: fortælle om deres anvendelsesorienterede forskning inden for velfærdsteknologi, forebyggelse og rehabilitering; fortælle om deres erfaringer med kommunesamarbejder i form af forsknings/udviklingsprojekter og studentersamarbejder samt endelig komme ind på nogle af de metodikker de anvender omkring brugerinddragelse fra idé‐generering til afprøvning og implementering.
Se vedlagte invitation.

Onsdag den 8. februar 2017, kl. 13.00 – 16.00
Aalborg Universitet, Frederik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Ø