Resultater fra LOVOT forsøg

LOVOTs

I forsøget accepterede hovedparten af beboere med demens på plejecentre den sociale robot LOVOT, mens enkelte beboere ikke viste interesse for eller accept af LOVOT. LOVOT havde en afledende effekt og skabte ro hos urolige beboere, åbnede op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere, skabte glæde i nuet og havde en underholdningsværdi. LOVOT skabte ikke effekt på social trivsel over tid, men gav enkelte beboere et pusterum i hverdagen og fremkaldte omsorgsfølelser. LOVOT blev af nogle beboere anset som et dyr og værende uforpligtigende. Enkelte beboere blevet overstimuleret af følelser efter samværet med robotten og havde derfor ikke gavn af samværet med robotten.

Plejepersonalet accepterede den sociale robot og beskriver LOVOTs kunstige adfærd som naturlig. Plejepersonalet så LOVOT som et kommunikationsværktøj, som kunne stimulere, skabe tryghed og åbne op for dialog med beboere med demens samt forebygge hudsult. Personalet oplevede LOVOT som brugervenlig. Pårørende udtrykte ”etisk utryghed” over for kunstig intelligens i en social robot inden opstart af forsøget. Denne utryghed blev dog nedtonet gennem forsøget, når de pårørende oplevede positive situationer i samværet mellem LOVOT og deres demente pårørende. Der er brug for mere forskning i, hvordan sociale robotter kan bruges mere målrettet i arbejdet med beboere med demens på plejecentre.

Rapporten kan hentes her

LOVOT gør en forskel…

LOVOT i TV2 Nyheder

Resultater fra forsøg med den sociale robot LOVOT til borgere med demens blev omtalt i TV 2 Nyhederne torsdag den 8. juli (TV2 Play kl 21.30, 17 minutter inde i udsendelsen – kræver abonnement).

Future Patient konference: Hjertesvigt og forkammer-flimmer, 16. sep.

SAVE THE DATE – Online Konference:

Future Patient – telerehabilitering af patienter med hjertesvigt & forkammerflimmer

Future Patient – telerehabilitering af patienter med hjertesvigt & forkammerflimmer

Torsdag d. 16. september 2021 kl. 13.00-15.30 
– det er gratis at deltage.

Bliv inspireret til fremtidens rehabilitering af hjertepatienter med brug af ny teknologi og deltag i den virtuelle konference om forskningsprojektet.

Læs mere i vedlagte flyer – endeligt program offentliggøres i august: Se her.

Kan teknologi give tryghed i den sidste svære tid?

Telepal-Klumme 20210418

Søndag den 18. april havde Birthe Dinesen en Klumme i Nordjyske om det nyopstartede TelePal forskningsprojekt: Vi er igang med pilotfasen og starter et lodtrækningsforsøg 1. maj.

Projektet er et samarbejde med det Palliative Team Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, CIMT OUH og AAU.

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Sydvestjysk Sygehus.

Animationsvideoer – patientinformation på en ny måde

Animation AFli

I Future Patient projektet – telerehabilitation af patienter med atrieflimren har vi udviklet animationsvideoer om at leve livet med atrieflimren. Formålet er at kommunikere viden om en sygdom på en enkel og visuel måde til patienter og pårørende, som kan have svært ved at læse og forstå sædvanlig patientinformation eller som synes bedre om visuel kommunikation.

Her kan du se en trailer af disse animationer.

Fredag den 12. marts kl 19 bragte TV 2 Nyhederne et indslag med overlæge Jens Refsgaard fra Hjerteafdelingen på Regionshopsitalet Viborg om disse animationer – det kan ses her (fra 20.13-22.34)